Det er dit arbejdsliv – ikke naboens
Der er mange parametre at tage højde for, når vi justerer på arbejdslivet: Økonomi, hverdagslogistik, udviklingsmuligheder og meget andet. I mine samtaler med sygemeldte, langtidsledige, brancheskiftere og andet godtfolk, har én faktor dog vist sig at være afgørende at få ryddet af vejen: Normative forventninger.
Gang på gang har jeg oplevet mennesker gå i stå midt i en samtale, fordi jeg stiller dem dette ellers
uskyldigt klingende spørgsmål: ”Er du okay med fortsat at bekoste din trivsel på en mission om at gøre arbejdslivet, som du forventer at det forventes – eller vil det give mere mening for dig, at skære forventningerne fra og i stedet komme ind til kernen af, hvordan arbejdslivet skal se ud, for at du reelt trives i det?”
Trivselskriterier: Hvad er det?
Jeg arbejder med begrebet: ”trivselskriterier” som kompas i arbejdslivet.
Det er enormt befriende at kvitte de blinde forventningers GPS, og i stedet sætte ord på sine personlige trivselskriterier, for det er netop igennem trivselskriterierne, du får mulighed for reelt at indtage førersædet i arbejdslivet.
Opgaven er simpel: Find pen og papir – eller tag samtaler med dine nære og kære. Målet er at sætte
konkrete og håndgribelige ord på spørgsmålet om, hvad du trives i (og ikke trives i) i arbejdslivet.
Det kan handle om din ugentlige arbejdstid, om dine mødetider, om mulighed for hjemmearbejdsdage, om arbejdspladsindretning, om selv at lave arbejdstegninger eller få dem serveret af andre, om at have mange eller få mennesker omkring dig, om at have en rolig eller en tempofyldt arbejdsdag, om at have en fast og forudsigelig plads i kantinen – eller helt få lov til at være fri for at holde pause med andre end dig selv.
Du skal tænke hele vejen rundt. Fra opbygning på dag og uge – til de enkelte funktioner, kontekster og roller.
Trivselskriterier: Hvordan bringer du dem i spil?
Hvis du er jobsøgende, så brug trivselskriterierne som udgangspunkt for at tjekke, om den kurs, du har sat dig, er i trit med dine trivselskriterier – eller om den skal tilpasses.
Du kan også bruge trivselskriterierne som udgangspunkt for dine samtaler med potentielt kommende arbejdsgivere, for at tappe ind på om måden de ”gør arbejdsplads” på er et match for dig.
Hvis du er i arbejde, så vælg dig de 2-3 mest afgørende faktorer at få skruet på, og pin-point samtidig ligeså mange elementer, som allerede nu fungerer rigtig godt for din trivsel – og tag disse ting med ind i en samtale med din leder.
En pålidelig medarbejder, er en medarbejder, der kender sit ”nej”
”Må man godt dét?!”, bliver jeg ind i mellem spurgt, når jeg opfordrer folk til at bringe deres know-how om egne trivselskriterier aktivt i spil på arbejdspladsen. Ofte hører jeg folk forestille sig dén tilgang til arbejdslivet, som et udtryk for at være en upålidelig medarbejder. En, der ikke kan holde til presset, og som der ikke kan regnes med.
I virkeligheden er det lige omvendt. Hvis du sidder dine trivselskriterier overhørig, så er du tilbøjelig til at sige ”jatak” til opgaver og rammer, du ikke trives med – og det går ud over effektiviteten, resultatet og antallet af sygedage.
Når du kender dine egne trivselskriterier og også tager handling på dem, så er du en medarbejder, man kan regne med.
Tag imod opfordringen
Sæt ord på dine trivselskriterier og kridt banen op for en ny måde at navigere i arbejdslivet.
