Når du læser den overskrift – hvilken følelse rammes du så af?
Jeg gætter på, du kan mærke, hvordan maven krymper sig sammen, og du husker måske, hvordan et andet menneske, en forælder, en lærer eller en anden autoritetsfigur har løftet pegefingeren mod dig, rynket øjenbrynene – og mere af ansigtet – og holdt en tone, som signalerede: Ret ind! Gør som jeg siger!
Af og til kan der ligefrem være fulgt fysisk afstraffelse med.
Ikke ligefrem en rar situation.
Det, du mærker, er en følelsesmæssig reaktion. Vi mennesker har følelser i forhold til alt, der sker omkring os – alt, der påvirker os. Vi kan føle glæde, vrede, være kede af det, triste, engagerede og alt muligt andet, der iblandt også skamfulde.
Det er sådan med følelser, at vi er født med dem. Det er en del af hjernens og kroppens konstruktion – en kemisk og elektrisk proces, der sætter gang i hormonerne, så vi kan reagere på det, vi sanser. Så man kan derfor sige, at de har et budskab til os. De vil hjælpe os.
Det FØLES bestemt ikke sådan altid. Hvem ønsker at føle sig frustreret? Såret? Trist? Misundelig? Skamfuld? Skyldig? Uhh.. nej – væk med det. Men glad – ja tak. Lykkelig? Åh ja – mere af det.
Følelser kommer og går. De er der i kortere eller længere tid, og det eneste vi kan være helt sikre på er, at de skifter. Ind imellem opleves det, som om det er noget, jeg slet ikke har styr på… det er noget, der sker FOR mig. Eksempel:
Mor er alene hjemme med et lille barn. Huset roder, amningen går ikke helt som planlagt, og en tidsplan skrider. Indre tilstand kunne være: ensomhed, overvældelse. Det ringer på døren. Mor går ud med det lille barn på armen og ser der en kær veninde/anden voksen, som var lige det, mor trængte til – og pludselig skifter den følelsesmæssige tilstand til glæde, fællesskab og taknemmelighed.
Jo mere vi lærer vores følelser at kende, at forstå deres budskab og kunne reagere hensigtsmæssigt på dem, jo mere kontrol kan vi faktisk få med vores liv og den måde, vi håndterer os selv, andre og verden på.
Det er netop min pointe i forhold til skam. Man mener, at intentionen bag skam er, at vi er udstyret med den, så vi kan rette ind i forhold til flokken. I tidligere tider, hvor vi levede i mindre klaner og var meget afhængige af alles indsats i og til fællesskabet, var der brug for en mekanisme, der kunne få individet til at rette ind til flokkens normer. Og det er jo egentlig også det, autoritetsfiguren jeg nævnte ovenover har forsøgt at få dig til.
Problemet opstår, når vi kommer til at føle skam over noget, vi ikke behøver at føle skam over. Hvis vi bliver syge, fysisk eller psykisk, hvis man fx bliver ledig, bliver fyret, bliver tildelt fleksjob, fordi ens system af forskellige årsager ikke længere er i stand til at varetage et fuldtidsjob, så kan man i den grad komme til at skamme sig. Føle at man ikke hører til. At man ikke har ret til at være her. Være med. Når man ikke længere kan præstere, som man tidligere har kunnet.
Og lige præcis der kan det være en rigtig god ide at begynde at være nysgerrig på sin skam.
Det er det, vi i FlexAlliancen holder et modul om. Så hvis du kender til det – at føle dig skamfuld over ikke at kunne det, du tidligere har kunnet, så er vores seminar en vej til at få det bedre med sig selv.
