Succeshistorie nr. 1
Langsigtede mål gav Henriette mening med sit fleksjob.
Umiddelbart er der intet ved Henriette Witt Hollenbach, der afslører den store omvæltning, hun har været igennem. Men overfor mig sidder et menneske, som har gennemlevet en markant forandring – ikke blot i sit arbejdsliv, men i livet som helhed.
Denne artikel er skrevet i håb om at inspirere til, hvordan vi – borgere, arbejdspladser og systemer – kan tage medansvar for et mere bæredygtigt arbejdsmarked i Danmark.
Mødet med Henriette
En decemberdag i 2025 kører jeg mod Henriettes hjem, som viser sig at ligge usædvanligt naturskønt. Den lille gule ejendom lyser op i den ellers gråbrune vinterkulisse. Senere bryder solen frem, og stemningen bliver næsten symbolsk for den personlige rejse, Henriette har sagt ja til at dele.
Vi har forud for mødet kun været i kontakt via LinkedIn, og jeg er spændt på at møde hende ansigt til ansigt og få en dybere forståelse for hendes vej gennem arbejdsliv, sygdom – og tilbage til arbejdsmarkedet igen.
Allerede i døren mødes jeg af en smilende og velklædt kvinde. Henriette fremstår som et menneske med fast grund under fødderne – vidende, livsklog, veltalende og tydeligt engageret. Samtalen folder sig ud, næsten før vi har sat os. Det lover godt.
Stresssygemelding bliver til fysiske lidelser
Henriettes fortælling begynder tilbage i starten af hendes arbejdsliv. Hun havde netop afsluttet uddannelsen som folkeskolelærer og stod med sit ønskejob i hånden. Hun var fastansat, havde små børn og oplevede, at livet var på rette spor.
Men en dag efter arbejde reagerer kroppen pludseligt og voldsomt. Det, der i første omgang bliver vurderet som en stressbelastning, udvikler sig senere til noget langt mere alvorligt. I løbet af Henriettes stresssygemelding rammes hun af flere diskusprolapser og der går mere end 4 år med utallige undersøgelser, genoptræning, jobafklaring, flere praktikker mv. Hun udvikler kroniske nervesmerter, som får stor betydning for hendes funktionsniveau og arbejdsevne.
Henriette kan ikke længere passe et arbejde som hidtil.
En udfordrende årrække
Årene, der følger, bliver præget af en konstant balancegang mellem sygdom og forældrerolle. Samtidig viser det sig, at flere familiemedlemmer har særlige behov og bliver udredt. Arbejdsmarkedet og uddannelsen glider gradvist længere væk – trods Henriettes stærke ønske om at vende tilbage.
På et tidspunkt må både Henriette og jobcentret erkende, at det ordinære arbejdsmarked ikke længere er realistisk. Hun har behov for markant færre timer og væsentlige skånehensyn. Fokus bliver i stedet at finde et arbejdsliv, hvor hendes kompetencer kan bringes i spil, og hvor der er mulighed for en rolig og bæredygtig tilbagevenden.
Et match opstår på et botilbud, hvor Henriette arbejder med udviklingshæmmede beboere i et keramikværksted. Her oplever hun, at jobafklaringen lykkes, og hun bliver efterfølgende visiteret til fleksjob.
Henriette beskriver perioden som følelsesmæssigt ambivalent. Glæden ved igen at kunne arbejde blandes med frygten for, om et fleksjob vil give et meningsfuldt arbejdsliv på sigt.
Endelig i job igen
Henriette er selv proaktiv i overgangen fra jobafklaring til fleksjob og får aftalt en fastansættelse. Det skaber ro og stabilitet i en sårbar overgang.
De følgende år arbejder hun stille og roligt med sine opgaver og opbygger gradvis større robusthed. Hun lærer at regulere sin energi og finde en bæredygtig balance mellem arbejde og familieliv. Hun er taknemmelig for at kunne bruge elementer af sin læreruddannelse – men mærker samtidig et ønske om mere faglig udvikling og en anden brug af sine kompetencer.
Sagen i egen hånd
Men hvordan udvikler man kompetencer og skifter spor, når energi og tid er knappe ressourcer, og reglerne for uddannelse i fleksjob kan opleves som rigide?
For Henriette bliver svaret at tage sagen i egen hånd. Sammen med sin mand beslutter hun sig for selv at finansiere en efteruddannelse til Master Coach, som hun gennemfører ved siden af arbejdet. Med nye kompetencer og fornyet selvtillid begynder hun at afsøge mulighederne for et job, der i højere grad matcher hendes værdier og erfaringer.
Tilbage til mening med fremtiden
Henriette har længe vidst, hvad hun brænder for – nemlig at gøre en forskel for familier med diagnoser og komplekse udfordringer. Hun ønsker at arbejde som familievejleder – med blik for den enkelte families og deres ressourcer og udfordringer.
Med sin alsidige uddannelses- og erhvervsbaggrund og med afsæt i egne levede erfaringer føler hun sig klædt på til opgaven. Engagementet viser sig tydeligt i vores samtale. Det ses i kropssproget, høres i stemmen og glimter i øjnene.
Henriette har fundet sin vej. Hun har skabt tilstrækkelig afstand til sygdomsforløbet til igen at indtage arbejdsmarkedet – på egne præmisser og med sin faglighed i centrum. Hun venter ikke længere på at blive “rask nok” eller “klar nok”. Hun handler.
Henriette får skabt sig et job via en imødekommende kommunal leder, som kan se, at Henriettes menneskelige og faglige kompetencer kan styrke teamet.
Det ender med et job, som virker skræddersyet til Henriettes profil, og som samtidig kan være med til at gøre en positiv forskel for andre.
En opløftende rollemodel
Det lykkes for Henriette at genvinde sit arbejdsliv på ny, efter sygdomsforløbet vendte tingene på hovedet i en årrække. Jeg har mødt en stærk person, som nok skal finde sin vej herfra og som ikke mindst har bevist at hun både kan og vil bidrage på arbejdsmarkedet.
Jeg er dybt taknemmelig for at få så et åbenhjertigt indblik i hendes personlige rejse gennem sygdom, systemet, og senere arbejdslivet som fleksjobansat. Denne artikel er blot et afkog af den lange rejse. Det kan være en stor hjælp, at have andre at spejle sig selv i, når vi skal gå alternative veje i livet.
Efterskrift
Da jeg mødte Henriette i december 2025, stod hun midt i et overlap mellem sit gamle og nye job. I dag er hun fuldt overgået til sin nye stilling som familievejleder.
I en opfølgende mail skriver hun:
“Jeg er gået fra syv timer om ugen de sidste seks år til 18 timer, og jeg trives virkelig godt. Jeg bruger mine faglige kompetencer og oplever, at andre fagfolk respekterer og anerkender mine perspektiver. At blive anerkendt – både som person og fagperson – betyder utrolig meget for mig.”
Henriettes historie er et eksempel på, hvordan fleksjob kan være mere end en løsning. Det kan være en ny begyndelse.
