Inge Krogh Larsen arbejder med grøn omstilling og bæredygtighed, men for hende handler bæredygtighed ikke kun om klima, energi og rapporter. Det handler lige så meget om mennesker, lokale arbejdspladser og om at få øje på de muligheder, der allerede findes.
Inge Krogh Larsen mødte FlexAlliancen første gang på en jobmesse. Hun var der gennem sit arbejde i projektet Den Grønne i Midt i regi af AOF Midt, hvor hun blandt andet hjælper ledige videre i virksomhedspraktik og taler med virksomheder om grøn omstilling.
Noget ved FlexAlliancens tilgang gjorde hende nysgerrig.
Bæredygtighed er også det sociale
Inge rådgiver virksomheder gennem sit firma Grøn Start, hvor hun hjælper dem med deres grønne omstilling, ESG-rapportering, certificeringer og konkrete handleplaner.
I mange virksomheder er bæredygtighed stadig noget, man forbinder med LED-pærer, klimaregnskaber og mindre transport. Det er vigtigt, men det er ikke hele billedet.
For Inge er det vigtigt at udbrede netop det budskab: nemlig at bæredygtighed i lige så høj grad handler om at se værdien i alle mennesker. Derfor lægger hun stor vægt på virksomhedernes arbejde med deres sociale ansvar, diversitet, inklusion og lokalsamfundet omkring virksomheden.
Med andre ord: Hvem får egentlig lov til at være med?
“S’et i ESG handler bl.a. om diversitet og inklusion. At der skal være brug for os alle sammen. Og at vi også kigger på, at arbejdsmarkedet ikke er lukket, bare fordi man har fået gråt hår, eller man er kvinde, eller fordi man kommer fra Ukraine, eller man sidder i en kørestol. Det handler også om lokalsamfundet og om, hvordan vi bruger hinanden, og om at kigge lokalt, før vi kigger regionalt, nationalt og globalt,” fortæller Inge.
Det er en anden måde at tale om bæredygtighed på. Mindre rapportering. Mere virkelighed.
For hvis arbejdsmarkedet kun er bygget til dem, der kan arbejde fuld tid uden særlige hensyn, går vi glip af mange dygtige mennesker, værdifulde erfaringer og vigtige kompetencer.
Ikke alle skal tilbage til det, de kom fra
I sit arbejde møder Inge mennesker, der står et sted i arbejdslivet, hvor den gamle vej ikke nødvendigvis passer længere.
Nogle har fysiske begrænsninger, og nogle har brug for færre timer. Nogle har arbejdet i én branche i mange år, men har brug for at prøve noget helt andet — måske fordi de har været ramt af alvorlig stress.
Og det er her, Inge bliver optaget af det praktiske match og spørger sig selv: Hvordan kan jeg hjælpe det her menneske med at finde et meningsfuldt arbejde, der passer til hans eller hendes nuværende situation og drømme for fremtiden?
Inge har allerede hjulpet mange godt videre i praktikforløb. Blandt andet en mand med teknisk og designmæssig baggrund, som havde brug for at komme mere ud og væk fra skrivebordet. Her blev en naturbørnehave et godt match.
En anden havde erfaring fra køkken og café, men ønskede at arbejde i en blomsterbutik eller på en planteskole, hvor arbejdet kunne tilrettelægges med mulighed for at veksle mellem at stå, sidde og gå.
Andre har administrativ erfaring og opdager, at arbejdet med ESG, klimaregnskab og bæredygtighedsrapportering kan blive en ny faglig vej.
Når virksomheder begynder et andet sted
Inge oplever, at mange virksomheder faktisk gerne vil. Ikke nødvendigvis fordi de har sat sig ned og besluttet, at nu skal de være rummelige. Men fordi der er reelle behov i virksomheden, som skal dækkes.
Det kan være små, store, praktiske eller administrative opgaver. Nogle ligger i udkanten af alles jobbeskrivelser og bliver aldrig rigtig samlet op.
Når virksomheden kun tænker i klassiske stillinger, kan de opgaver være svære at få øje på. Men når man begynder at se på de enkelte opgaver i stedet for et decideret stillingsopslag, sker der noget.
For hvilke opgaver fylder i hverdagen?
Hvad bliver sjældent eller aldrig gjort?
Hvad tager tid fra andre medarbejdere?
Og hvad kunne løses godt på 5, 8, 12 eller 15 timer om ugen?
Så bliver det pludselig nemmere at se, hvor et menneske med fleksjobbevilling eller et ønske om deltid kan skabe reel værdi.
Det handler ikke om, at virksomheden “tager socialt ansvar”, men om at de finder den bedst mulige løsning.
“Vi har alle sammen noget at bidrage med”
Det er tydeligt, at Inge er passioneret, når samtalen falder på mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet.
For i Danmark er arbejde ikke bare løn. Det er også kolleger, rytme, identitet og følelsen af at høre til et sted.
Derfor betyder et godt match mere end bare timer på en kontrakt.
“Det, der giver mig håb, er, at der skal være plads til os alle sammen. Jeg kan slet ikke have, at vi skal stå uden for arbejdsmarkedet, bare fordi vi har et fysisk handicap, eller vi har været gået ned med stress, eller et eller andet. Og at det så oveni det slag, man har fået, også bliver sådan, at der ikke er brug for én på arbejdsmarkedet. Vi har alle sammen noget at bidrage med. Vi skal bare matches med den virksomhed, der lige har brug for det, vi kan levere,” siger Inge.
For Inge handler det derfor ikke om at presse mennesker tilbage i en bestemt kasse. Det handler om at blive mere præcis: Hvad skal løses? Hvilke rammer fungerer? Og hvor er der et match, der giver mening for begge parter?
Når man begynder dér, bliver samtalen om arbejde mere konkret. Og måske også mere brugbar — både for virksomheden og for det menneske, der gerne vil bidrage på en måde, der skaber en rar hverdag.
Fremtidens arbejdsliv bliver mere fleksibelt
Inge er sikker på, at fremtidens arbejdsmarked bliver mere fleksibelt.
Hun ser allerede flere, der arbejder med forskellige opgaver, deltidsroller, projektarbejde og skiftende samarbejder. Det kender hun også fra sig selv som selvstændig.
For nogle kan det lyde utrygt.
For andre kan det være en åbning.
Særligt for mennesker, der ikke kan eller vil arbejde på den klassiske måde, men som stadig har værdifulde erfaringer, faglighed og lyst til at bidrage.
Inges håb er, at endnu flere samtaler om arbejde begynder et andet sted end med den klassiske stillingsbeskrivelse.
I stedet for først at spørge, om et menneske passer ind i en bestemt rolle, kan man begynde mere konkret: Hvad har virksomheden brug for? Hvor mange timer kræver det? Og hvilke rammer skal være på plads, for at hverdagen fungerer?
For mennesker med en fleksjobbevilling eller et ønske om at arbejde deltid kan netop det være forskellen på at lede efter en stilling, der sjældent findes — og at finde et arbejde, hvor der faktisk er brug for det, de kan.
