Anden del af blogserien: Det danske arbejdsmarked set med internationale øjne
I første del af serien skrev jeg om min vej ind på det danske arbejdsmarked og om oplevelsen af at blive set som den internationale kandidat. Med tiden er jeg begyndt at se anderledes på netop den del af min baggrund. For selvom den indimellem kan gøre vejen ind på arbejdsmarkedet vanskeligere, har den også givet mig erfaringer, som jeg ikke ville have haft uden den.
At flytte til et andet land handler trods alt om meget mere end at få en ny adresse.
Man lærer at finde vej
Da jeg kom til Danmark, skulle jeg lære et nyt land at kende og finde ud af, hvordan hverdagen fungerede. Jeg skulle lære sproget, forstå en anden kultur og efterhånden også finde min vej gennem det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked.
Meget af det lærer man undervejs. Man prøver sig frem, spørger andre til råds og opdager nogle gange først, at man har misforstået noget, når man står midt i situationen. Det kræver tålmodighed og vilje til at blive ved, også når man ikke på forhånd kender spillereglerne.
Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at de år har trænet min evne til at omstille mig og finde løsninger i situationer, hvor jeg ikke på forhånd kendte svaret. Det står ikke nødvendigvis på mit eksamensbevis, men det er en erfaring, jeg tager med mig på arbejde.
At se tingene fra mere end én side
Når man har levet i forskellige kulturer, bliver man også opmærksom på ting, som andre måske tager for givet. Noget kan være helt almindeligt i Danmark og meget anderledes dér, hvor man kommer fra. Det betyder ikke nødvendigvis, at den ene måde er rigtig og den anden forkert, men forskellene gør én nysgerrig på, hvorfor mennesker gør, som de gør.
Den erfaring kan være nyttig på en arbejdsplads. Jeg er vant til, at mennesker ikke nødvendigvis forstår en situation på samme måde som mig, og jeg har selv mange gange været den, der måtte spørge, når noget, som var indlysende for andre, ikke var indlysende for mig.
Det har lært mig værdien af at stille spørgsmål og forsøge at forstå forskellige perspektiver, før jeg konkluderer.
Det internationale forsvinder ikke, fordi man lærer dansk
Da jeg begyndte at lære dansk, var målet selvfølgelig at kunne kommunikere og blive en større del af det samfund, jeg bor i. Sproget har åbnet mange døre, både privat og professionelt, og i dag er dansk en naturlig del af min hverdag.
Men det betyder ikke, at alt det, jeg havde med mig, inden jeg kom til Danmark, skal forsvinde. Jeg synes faktisk, at kombinationen er mere interessant. Jeg har min oprindelige kulturelle baggrund med mig, samtidig med at jeg har lært det danske samfund og arbejdsmarked at kende indefra.
Jeg har derfor skullet bevæge mig mellem forskellige måder at kommunikere, samarbejde og forstå mennesker på. Det er først efterhånden gået op for mig, at det også kan være en faglig styrke.
Måske skal vi være mere nysgerrige på den anderledes profil
Når en arbejdsgiver møder en kandidat med en anden baggrund end den, man er vant til, kan det ukendte måske komme til at fylde først. Er sproget godt nok? Passer personen ind? Bliver kommunikationen vanskeligere?
Det er forståelige spørgsmål, men de fortæller ikke hele historien. Bag den anderledes profil kan der også ligge erfaringer og kompetencer, som er værdifulde på en arbejdsplads.
Det betyder selvfølgelig ikke, at enhver international kandidat automatisk har bestemte kompetencer. Vi er lige så forskellige som alle andre. Men måske er der grund til at være nysgerrig på, hvad et menneskes vej faktisk har lært vedkommende, frem for kun at se på, hvor meget vejen afviger fra den, vi kender.
Jeg er stadig international, og det har jeg ikke noget ønske om at gøre usynligt. Samtidig er jeg uddannet i Danmark og har erfaring fra danske arbejdspladser. For mig er de forskellige erfaringer ikke modsætninger. De er tilsammen en del af det, jeg kommer med.
Når man først er kommet ind på en dansk arbejdsplads, venter der til gengæld en helt ny opgave: at lære de regler, som ingen rigtig fortæller én om.
Det handler næste del af serien om.
Her kan du læse første del af blogserien
