Dorthe Birkelund Rasmussen havde et arbejdsliv i fuld fart med mange spændende roller, ansvar, udvikling og mennesker omkring sig. Hun var vant til at være den, der fik ting til at ske, og som leder havde hun igen og igen stået midt i fællesskaber, hvor mennesker, idéer og muligheder skulle finde hinanden.

 

Alt ændrede sig på et splitsekund en efterårsdag i 2012, da Dorthe styrtede alvorligt på sin racercykel. Hendes ryg blev ødelagt, og hun blev opereret hele syv gange. Langsomt gik det op for hende, at hun ikke kom tilbage til det arbejdsliv, hun kendte.

 

Hun husker stadig dagen, hvor hun fik at vide, at hun havde fået en fleksjobbevilling:

 

“Jeg sad i et mødelokale og kunne ikke holde tårerne tilbage, for der gik det op for mig, at det ikke kun var min krop, der var blevet ramt. Det var også mit selvbillede. Jeg græd, fordi jeg følte, jeg havde mistet min plads. Jeg havde mistet min identitet – og min værdi,” fortæller Dorthe.

 

Dengang så Dorthe fleksjob som noget, man endte i, når man ikke længere kunne det samme som før. Hun mistede modet og begyndte at tvivle på, hvad hun egentlig havde at bidrage med.

 

Men en dag sagde hendes mand noget, der satte sig fast:

 

“Din værdi bliver ikke målt i timer,” sagde han.

 

Sætningen blev hængende, og langsomt begyndte Dorthe at se anderledes på det. For måske betød fleksjob ikke, at hendes arbejdsliv var slut. Måske betød det bare, at det skulle se anderledes ud.

 

Fleksjob er en ramme, ikke en identitet

Frem til november 2026 arbejdede Dorthe som beskæftigelseskonsulent hos Jobindex, hvor hun oplevede, hvordan et fleksjob kan fungere, når kompetencerne får lov at fylde mere end timetallet.

 

I sit arbejde mødte hun mange fordomme om fleksjobordningen: at fleksjob er en slags light-version af et “rigtigt” job med lavere tempo, færre krav og lavere værdi. Hun mødte også forestillingen om, at det er meget besværligt at ansætte en person i fleksjob.

 

Derfor mener hun, at der stadig er meget at forbedre, både i synet på fleksjob og i måden, vi taler om det på.

 

“Jeg er ikke fleksjobber. Fleksjob er en ansættelsesform, ikke en identitet. Det tog mig tid at forstå, men da jeg først forstod det, faldt meget på plads,” forklarer Dorthe.

 

Hun håber, at flere vil skifte fokus fra, hvad mennesker ikke kan og i stedet gå mere op i, hvad de rent faktisk kan – og hvordan man får det i spil. Alt for ofte oplever Dorthe, at både arbejdsgivere og systemet starter det forkerte sted:

 

“Kan du arbejde 10, 15 eller 20 timer?” spørger de. “Men det er jo ikke det vigtigste. Det rigtige spørgsmål er: Hvad kan du bidrage med? Hvor skaber du værdi?”

 

Fleksibilitet handler med andre ord ikke kun om timer, hjemmearbejde og deltidsprocenter. Det handler i lige så høj grad om at bruge energien klogt, så flere får mulighed for at bidrage på en måde, de faktisk kan holde til i hverdagen. Derfor er Dorthes vigtigste budskab til dem, der træffer beslutningerne:

 

“Stop med at tænke i kasser – og begynd at tænke i mennesker.”

 

Se mennesket før begrænsningen

Når fleksjob lykkes, begynder det ofte med, at nogen ser mennesket før begrænsningen. For personen i fleksjob handler det om at kende sine grænser, men også om at turde stå ved sine styrker. For arbejdspladsen handler det ikke om store planer og flotte ord, men om ledere, der er nysgerrige nok til at spørge: Hvad skal der til, for at det her kan fungere?

 

Den slags ledelse har Dorthe selv mødt hos Jobindex. Malene Gregaard Wilsly så ikke Dorthe som “en i fleksjob”, men som en kollega med værdifulde kompetencer. Der blev taget udgangspunkt i det, hun kunne, og både opgaver, tempo og rammer blev justeret undervejs.

 

For Dorthe gør det en stor forskel at blive mødt som en ressource og ikke som en, der har brug for en tjeneste. “Når man føler, at der er brug for én, får man også lyst til at tage ansvar, bidrage og være en aktiv del af fællesskabet,” siger Dorthe og uddyber:

 

“Det gode match handler sjældent om at finde en stilling, der passer perfekt fra starten. Ofte begynder det med at se på opgaverne med nye øjne: Hvad skal løses? Hvilken erfaring kræver det? Hvor mange timer giver reelt mening? Nogle gange kan virksomheder få løst vigtige opgaver på færre timer, end de troede, hvis rollen bliver skåret rigtigt til fra starten.”

 

Der er stadig brug for det, du kan

Efter at hendes stilling hos Jobindex blev nedlagt, er Dorthe nu på udkig efter sit næste fleksjob. Tiden mellem to job bruger hun på at lægge en engageret frivillig indsats hos JobBuddies og Foreningen for Det Fleksible Arbejdsliv. Her bringer hun sin erfaring, sit netværk og sit engagement i spil for at gøre en forskel.

 

Samtidig insisterer hun på, at samtalen om fleksjob skal nuanceres meget mere. For bag “bevilling”, “skånehensyn” og “timetal” står der nogen, som ofte er i gang med at finde fodfæste i et arbejdsliv, der blev anderledes end forventet.

 

Til den person, der sidder derhjemme og tvivler på, om der stadig er plads til dem, har Dorthe et klart budskab:

 

“Du er ikke færdig. Heller ikke selvom det kan føles sådan. Måske skal du ikke tilbage til det arbejdsliv, du kom fra. Måske skal du finde en ny måde at være i arbejdslivet på. Og det er ikke, fordi det er en mindre værdifuld måde. Det er bare en anden måde.”

 

Det er den samtale, Dorthe bliver ved med at tage med jobsøgere, der har mistet modet, og med virksomheder, der måske mangler blik for nye løsninger. For hendes håb er, at der bliver langt bedre plads til de mange, som både kan og vil bidrage, men som har brug for, at arbejdslivet kan indrettes mere fleksibelt.

 

Dorthe Birkelund Rasmussen