Om accept, ejerskab og muligheden for at skabe forandring

 

Hvor meget af vores liv bruger vi egentlig på at vente?

 

På en afgørelse. På en mulighed. På at nogen ser vores potentiale. På at en arbejdsgiver giver os en chance, på at vores helbred bliver bedre, eller at et system åbner en dør.

 

Uanset hvad vi venter på, har vi muligheder. Selv er jeg meget optaget af et bestemt spørgsmål, nemlig: Hvad er mit råderum – lige nu, med de muligheder og begrænsninger, jeg har?

 

Råderum er ikke statisk – og heller ikke ens

 

Vores livsvilkår er forskellige. Nogle har økonomisk frihed, et stærkt netværk og et godt helbred. Andre lever med sygdom, begrænset arbejdsevne eller økonomisk usikkerhed.

 

Det ville være naivt at påstå, at alle kan skabe det liv, de ønsker, hvis bare de vil det nok.

 

Men der er forskel på at anerkende vores begrænsninger og på at lade dem definere alle vores muligheder.

 

Selv et lille råderum kan give plads til bevægelse.

 

En livsvisdom, jeg først forstod senere

 

Jeg har gennem mange år arbejdet med personligt ejerskab og indflydelse på egen livssituation. Det har efterhånden udviklet sig til det, jeg kalder Råderumsmodellen.

 

Den er beslægtet med kontrolcirklen og med den erkendelse, der findes i Sindsrobønnen:

 

Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.

 

De ord har faktisk tidligere provokeret mig, fordi jeg misforstod dem.

 

Da jeg stod i en yderst presset situation, oplevede jeg remsen som en opfordring til at acceptere noget, der var både alvorligt og urimeligt. Som om jeg skulle finde mig i mine omstændigheder.

 

I dag ser jeg en stor livsvisdom i ordene, fordi jeg hører dem anderledes.

 

For accept handler ikke nødvendigvis om at finde sig i noget. Det handler om at erkende virkeligheden, som den er, så vi kan finde ud af, hvad vi faktisk kan gøre ved den.

 

Når vi holder op med at bruge kræfter på at gøre modstand mod det, vi ikke kan ændre, kan vi frigøre energi til at undersøge vores muligheder.

 

Og det er her, jeg synes, guldet ligger. Råderummet, muligheden for handlekraft, hvis du vil.

 

For der er forskel på det, vi ikke kan ændre, og det, vi endnu ikke har fundet en måde at påvirke. Måske mangler vi viden, et nyt perspektiv, en relation eller blot tid, før nye muligheder viser sig.

 

Fra accept til råderum og ejerskab

 


Min model bygger på tre begreber:

Modellen kan bruges i både små hverdagsudfordringer og større livsforandringer.

 

Eksempel 1: Bilen er punkteret


Accept:
Bilen er punkteret. Det er irriterende, men det hjælper ikke at fornægte situationen
eller bruge kræfter på at ønske, at det ikke var sket.


Råderum:
Kan dækket lappes? Har jeg vejhjælp? Kan jeg få et lift eller finde en anden
transportmulighed?


Ejerskab:
Jeg vælger, hvordan jeg vil løse situationen. Måske klarer jeg det selv, måske
beder jeg om hjælp. Og måske giver oplevelsen mig anledning til at overveje mine
transportvaner fremover.

 

Eksempel 2: Jeg er blevet opsagt

Accept: Jeg er blevet opsagt. Måske er jeg både vred, ked af det og uenig i beslutningen.
Men opsigelsen er en realitet, jeg må forholde mig til.


Råderum:
Er opsigelsen lovlig? Hvilke rettigheder har jeg? Hvilke kompetencer og
muligheder har jeg på arbejdsmarkedet? Hvem kan hjælpe mig, og hvilke nye veje kunne jeg
undersøge? Hvordan kan jeg bruge min ansættelse konstruktivt i mit videre arbejdsliv?

 

Ejerskab: Jeg vælger, hvordan jeg vil forholde mig til opsigelsen og mit fremtidige arbejdsliv. Måske vil jeg gøre indsigelse, søge et tilsvarende job eller bruge anledningen til at undersøge en helt anden retning.

 

Råderummet kan ændre sig


Fælles for eksemplerne er, at vi ikke nødvendigvis selv har valgt situationen. Men vi kan undersøge, hvilke muligheder vi har for at påvirke det videre forløb.


Accept handler ikke om at opgive. Råderum handler om at opdage muligheder. Ejerskab handler om at vælge, hvad vi vil bruge dem til.


For mig er det en grundlæggende livsregel, at
vores råderum er vores. Vi behøver ikke spørge andre om lov til at bruge det.


Råderummet kan ændre sig gennem livet, når vores omstændigheder ændrer sig, vi får ny viden eller opdager andre veje.

 

Ejerskab over vores arbejdsliv


Det, der gælder i livet, gælder også i arbejdslivet.


Her kunne vi måske ligefrem gøre det til en ny hobby at gå på opdagelse i vores eget råderum.


For ejerskab handler ikke om, hvorvidt vi juridisk ejer en virksomhed, er selvstændige eller har en bestemt titel.

 

Det handler om at føle ejerskab over sit eget arbejdsliv.


At være nysgerrig på, hvad vi selv kan påvirke, frem for udelukkende at vente på, at andre skaber mulighederne for os.


Det fritager naturligvis ikke arbejdsgivere eller myndigheder for deres ansvar for ordentlige rammer og vilkår.


Men vi behøver ikke altid vente på, at nogen skaber en færdig plads til os. Nogle gange kan vi være med til at forme den.


Og vi behøver ikke gøre det alene. Gennem netværk, sparring og samarbejde kan vi være med til at udvide både vores eget og andres råderum.

 

Hvad er dit råderum?


Måske er det værd at stille sig selv tre spørgsmål:

  • Hvad må jeg acceptere, som situationen er lige nu?
  • Hvad kan jeg påvirke – og hvad har jeg endnu ikke undersøgt?
  • Hvad kunne jeg tænke mig at bruge mit råderum til?


Ejerskab handler ikke om at stå alene med ansvaret eller have kontrol over alle sine livsvilkår.


Det handler om muligheden for at tage ejerskab over den del af livet, hvor vi faktisk har indflydelse.


Og måske begynder nye muligheder netop dér.


Modellen kan bruges individuelt, i fællesskaber og på arbejdspladser.